Ofte stillede spørgsmål

Please sig at jeg ikke er den eneste der HADER alle de nye sikkerhedstiltag Saxo har implementeret?!

- logon blokeret når man er på VPN (hvem kører ikke VPN i dag?)

- når man er logget ind første gang, skal man vente i 30 sekunder før man kan handle (why? tell me!)

- når man så endelig kan få lov at placere en ordre skal man aktivere handel med 2FA, og fandme om ikke lortet så ikke nulstiller det man har tastet ind som ordre, så man skal starte forfra.

Er det mig der er blevet skør eller prøver Saxo bare at gøre mig til kunde hos en anden broker?

Sparindex INDEX S&P 500 får første handelsdag på Nasdaq Copenhagen torsdag den 29. oktober.

Jeg ved flere har set frem til den, fordi den realisationsbeskattes på åbent depot.

https://www.sparindex.dk/vores-fonde/index-sp-500/

Hej!

Ved I, om særeje ved arv er det samme som særeje ifm. ægteskab?

Jeg har modtaget arv med særeje, som jeg gerne vil investere. Så er spørgsmålet, om det er smart at blande dem sammen med mine egne penge, jeg havde i forvejen, når Aktiesparekontoen sættes op til 500.000 kr?

Hvis jeg evt. skal giftes og laver særeje på hele min formue, svarer det så til det eksisterende særeje på arven, eller skal jeg blive ved med at holde pengene adskilt?

Tak for hjælpen.

Hejsa!

Jeg har på det sidste tænkt på mine forsikringer. Jeg er forsikret hos GF (kun af den grund, at mine forældre også er - jeg undersøgte sgu ikke noget da jeg flyttede hjemmefra). Lige nu betaler jeg:

- 274,61 kr for indboforsikring (inkl. rejseforsikring i hele verdenen + afbestillingsforsikring i forbindelse med rejser)

- 145,33 kr for ulykkesforsikring (som ikke indeholder ekstra tilkøb).

I alt 420kr om måneden.

Hvad betaler I andre? Jeg synes, det er vildt svært at finde rundt i de forskellige forsikringer og gennemskue, hvad der er en fair pris. Jeg ved heller ikke, om jeg betaler for meget, eller om det egentlig er meget normalt. Så hvad giver I selv, og hvilket forsikringsselskab bruger I?

Starter fuldtidsjob fra januar, hvor budgettet tiltænkt at starte fra.

Indtægter:

Løn: 25.550

Sekundær løn: 2000

DSB pendlergaranti: 1000

Total: 28.550 kr.

Udgifter:

Husleje: 6442

Vand: 275

Varme: 500

El: 300

Internet: 279

Mobil: 229

TV2-Play: 219

HBO Max: 50 (køber det kun enkelte måneder om året)

Spotify: 129

A-kasse: 517

Fagforening: 293

Indboforsikring: 139

Ulykkesforsikring: 75

Sygeforsikring: 145

Rejseforsikring: 50

Pendlerkort: 4045

Tøj, sko mm.: 300

Personlige pleje (frisør mm.): 100

Sundhed (kiropraktor, tandlæge osv.): 150

Medicin: 50

Gaver: 500

Bolig og elektronik: 500

Gebyrer: 150

Andet: 150

Mad: 2250

Take-away: 400

By- og restaurantbesøg: 500

Tilbagebetaling SU-lån: 6000

Opsparing til uforudset: 250  

Opsparing ferie: 1000

Opsparing oplevelser: 500

Nordnet opsparing: 1000

Beløb til overs: 1063

Bemærkninger til budget:

Den sekundære løn dækker over to små jobs, jeg har ved siden af mit fuldtidsjob og så en enkelt ekstra indkomst på 10.000, jeg får en gang årligt.

Jeg har 20.000 stående på min konto til uforudsete udgifter fra start. Sigter efter 25.000 og så ryger den overførsel til SU-lån/nordnet.

Mit SU-lån er cirka 500.000 og har et påkrævet afdrag på 3850 om måneden.

DSB Pendlergaranti er sat konservativt til 25 % (ish) ud fra de sidste mange års garantier.

Overskudsbeløbet samler jeg på en konto, og så overfører jeg hver 6. måned halvdelen til Nordnet og halvdelen som et ekstra afdrag på SU-lån.

Jeg bor alene i en 3-værelses, som jeg er meget glad for, og sagtens kan se mig selv bo i mange år fremover. Også med en evt. kommende partner og et potentielt første barn.

Jeg har ingen bil og heller ikke nogen planer om at købe en. Den er ikke nødvendigt for min hverdag.

Kom gerne med forslag til eventuelle forbedringer.

Lidt offtopic men ved ikke hvilken sub jeg ellers skulle spørge.

Arbejder i en virksomhed med 15 ansatte og vores bogholderi sidder fast i 00’erne. Findes der ikke et moderne program der kan gøre følgende ting ordentlig og uden at det ligner man kører DOS eller skal ud i uber komplicerede setups:

1. Fakturering med sync til bankkonto så man kan se om de er betalt
   
2. Upload af bilag (udgifter) med AI aflæsning
   Og
   Nice to have: 3. Lønkørsel.

Det er forholdsvist simpelt og jeg tænker der må være en lækker løsning et sted med en UI der ligner noget fra dette årti?

Godaften,

Jeg går og overvejer hvad jeg burde gøre med 3 af mine aktier. Indtil nu har jeg ikke solgt nogle aktier for gevinsthjemtagning ( desværre solgt nogle med tab). Er begyndt at tvivle på om det er den rigtige strategi og håber jeg måske kan hører jeres tanker ?

Forsøger at gøre det kort:

- jeg forsøger at opbygge en udbytte portefølje ( har enkelte aktier som ikke giver udbytte)

- har haft spredt min portefølje ud på for få aktier og er derfor i gang med en spredning. Har 6 aktier ( + 2 lottokuponer) og har bla. Introduceret 2 index fonde for større spredning.

- samlet set er porteføljen i +.

- har 1 aktie med tab - desværre udgør aktien 40 % af porteføljen med et tab på 50 % ( gæt hvor jeg lært om spredning ? 🙈)

- har 3 aktier alle med omkring 100% I profit.

Det er de 3 aktier jeg er i tvivl om hvad jeg burde gøre.

Jeg kan se 3 muligheder umiddelbart:

1. "Køb, gem, glem" som er den jeg har kørt med indtil videre.

Fordel:

Jeg sælger ikke ud af en stigende aktie.

Ulempe:

Har kunne og overvejet at sælge aktierne til en højere pris end nuværende, derved gået glip af profit.

1. Sælg fra så snart en aktie overstiger x antal % af samlet portefølje.

Fordel: meget følelses forladt metode

Ulempe: sælger ud af mine vindere

1. Risiko fri investering

Sælg aktier for det oprindelige investeret beløb og geninvestere i en ny aktie.

Fordele: risiko fri investering i aktien

Ulempe: 1/2 af antal aktier i mine største vindere

(4. Sælg nu bare forhelvede den taber)

Lige nu er min strategi nr. 1. Men er begyndt at tænke mere og mere i nr. 3 faktisk. Ved ikke om det er min djævle der snakker til mig og forsøger at lokke mig i fordærv. Men tanken om at min oprindelige investeret beløb er trukket ud, samtidig med et tilsvarende beløb fortsat er investeret i en udbytte betalende aktie - den lyder rigtig rigtig god.

Klart, det lyder ikke så fedt hvis aktien stiger yderlige 100%.

Forsøger ikke at få jer til at kigge i krystalkuglen også derfor jeg ikke har nævnt nogle aktier, men nærmere at have nogle at brainstorme med.

Jeg mangler både nogle at sparre med og hører forskellige erfaringer og meninger om gevinst hjemtagning og risikostyring - hvad tænker i ? 😅

Jeg bor i Aarhus og studerer i Aalborg, og har lige fået et studiejob i Aalborg. Jeg skal arbejde der fysisk 1-2 dage om ugen. Planen er at arbejde de dage hvor jeg skal i skole, så jeg får kørselsfradrag for begge ture. Dog er jeg i tvivl om hvordan kørselsfradrag fungerer. Kan det lade sig gøre? Hvordan indberetter man kørselsfradrag? Er virksomheden involveret? Kan jeg skrive at jeg kører to dage om ugen i gennemsnit, selvom det nogle dage kun er en?

Hej!

Vi er i gang med at finde den bedste finansiering til et boligkøb og kunne godt tænke os at høre, hvordan andre ville gribe det an.

Boligen koster ca. 7 mio. kr., og vi kommer selv med 4,2 mio. kr., så vi ender med ca. 40 % belåning / 2,8 mio. kr. i lån.

Lidt om vores økonomi:

• Husstandsindkomst: ca. 160.000 kr./md. før skat
• Opsparing/investeringer ved siden af boligen: ca. 600.000 kr.
• Relativt lang investeringshorisont
• Målet er på sigt at opnå økonomisk uafhængighed / mulighed for at gå tidligt ned i tid

Vi kigger især på Jyske Frihed vs. F1-lån, eventuelt med afdragsfrihed.

Det vi især er nysgerrige på:

1. Hvad ville I vælge mellem Jyske Frihed og F1 ved så lav en belåningsgrad - og hvorfor?
2. Ville I vælge afdragsfrihed og investere det ekstra cashflow i stedet?
3. Ville I overhovedet lægge 4,2 mio. i boligen, eller ville I vælge højere belåning og beholde mere kapital investeret?
4. Hvordan tænker I boligfinansiering som en del af en større FIRE-/investeringsstrategi?
5. Er der andre låntyper eller konstruktioner, vi bør kigge på?

Vi er helt med på, at højere belåning og investering af forskellen øger risikoen. Det interessante for os er derfor ikke kun “hvad er billigst lige nu?”, men hvordan man bedst balancerer rente, risiko, likviditet, investeringer og fleksibilitet over de næste 10+ år.

Meget gerne konkrete erfaringer fra folk, der selv har stået med lignende overvejelser.

Hej alle,

Jeg kan se, at flere og flere anbefaler WEBN som en ETF. Jeg overvejer nu at sælge alt i ”iShares Core MSCI World UCITS ETF USD” og købe WEBN i stedet. Vil I anbefale det? Jeg investerer mellem 10.000 og 20.000 kr. om måneden på Nordnet, og det er en langsigtet investering på 10-15+ år.

Jeg har fyldt ask med ETF.
Har ca 250.000 som jeg, grundet beskatningsforskellen på etf og fonde, ønsker at fordele på en række fonde. Dertil ca 10.000 tilført pr. Måned.
Hvilke fonde ville du vælge og hvordan ville du fordele procentuelt?
Jeg ønsker fonde for langsigtet, stabilt afkast med tidshorisont på 20+ år.

Jeg har læst en del bøger, blogs, og hvad jeg ellers kan finde omkring investering i aktier. Føler mig nogenlunde klar og parat til at begynde. Det eneste problem er at jeg simpelthen ikke kan finde ud af hvad de skattemæssige konsekvenser af diverse køb vil være. SKAT's egen hjemmeside er komplet ubrugelig. Jeg kan ikke finde nogen andre troværdige kilder. Det eneste jeg kan finde er tilfældige privatpersoners blogs der forklarer hvordan reglerne fungerer, og det er jo også helt fint, og har i stor grad hjulpet mig til at forstå reglerne, men det er jo ikke officielle kilder som jeg med sikkerhed kan stole på...

De enkelte platforme som fx Nordnet er heller ikke til nogen hjælp. Jeg aner ikke hvor jeg skal lede.

Hvor i alverden finder jeg en officiel og troværdig kilde? Hvordan kan jeg være sikker på at det faktisk forholder sig som jeg antager? Jeg kan vel ikke henvise til Reddit og/eller en eller anden tilfældig blog?

Derudover har jeg også en del spørgsmål som jeg ikke kan finde svar på, eksempelvis: Lagerbeskatning på ASK. Som jeg kan læse er idéen med 17% skat på ASK at gøre investering mere tiltrækkende for almindelige borgere. Dette fatter jeg simpelthen intet af. Hvordan i alverden kan LAGERBESKATNING -- uanset % -- nogensinde gøre noget mere attraktivt? Hvis jeg forstår det rigtigt, så betyder lagerbeskatning at jeg beskattes af ikke-realiserede "gevinster", hvilket hvis jeg er lidt uheldig sagtens kan totalt ødelægge mit liv. Lad os sige at min AKS investering klarer sig helt vildt godt, og jeg derfor får en gigantisk skatteregning, hvorefter min investering falder til jorden og jeg mister alt. Nu står jeg tilbage med en kæmpe skatteregning PLUS at jeg har mistet alle de penge jeg investerede. Tabet kan så blive trukket fra fremtidige gevinster, hvis jeg forstår det korrekt. Dette hjælper mig dog ikke da jeg ikke har nogen penge fordi jeg skylder en helt masse til SKAT som jeg ikke kan betale, og derfor ikke kan geninvestere noget som helst. Er dette rigtigt forstået?

Jeg er ikke super skarp i investering. En slags nybegynder. Jeg har har forsøgt at følge andres anbefalinger ift. hvilke ETF’er der er “gode”.

Jeg modtager meget gerne råd til ændringer mv., tak 😊

Billede 1: mit aktiedepot.
Billede 2: min aktiesparekonto.
Billede 3: mit barn på 2 år’s aktiedepot. Udover alm. børneopsparing gennem banken.

Hej DKFinance

Jeg kunne godt bruge nogle råd, tips og idéer til, hvordan jeg får mest muligt ud af overskuddet fra min lille virksomhed.

Jeg er stadig ret ny i at drive virksomhed, så jeg har meget at lære endnu!

Kort om mig

• 28 år gammel.
• Uddannet professionsbachelor med fuldtidsarbejde.
• Ejer et 4,0 millioner kr. hus med min kæreste.
• Restgæld på huset: 2,8 mio. kr.
• SU gæld: 55.000 kr.

Jeg lever et økonomisk tilfredsstillende liv, hvor jeg afbetaler på min gæld og samtidig kan spare 2.000–3.000 kr. op hver måned. Derudover har jeg i gennemsnit cirka 5.500 kr. om måneden til sjov, ballade, tøj og andre fornøjelser.

Min løn fra mit primære arbejde bruger jeg blandt andet på opsparing til nye møbler, forbedringer af huset, rejser og meget andet. Jeg mangler altså ikke umiddelbart noget at bruge mine private penge på.

Min enkeltmandsvirksomhed

Jeg nærmer mig mit første år med min personligt ejede mindre virksomhed (PMV), og derfor er jeg begyndt at overveje, hvad jeg skal gøre med årets overskud.

Virksomheden leverer serviceydelser inden for et nicheområde, og jeg klarer stort set alt arbejdet fra min computer på mit hjemmekontor. Tidligere på året investerede jeg blandt andet i lidt kontorinventar, efterhånden som virksomheden begyndte at tjene penge.

I min virksomhed laver jeg ALT selv. Alt fra økonomi, hjemmesiden, selve serviceydelsen og alt imellem.

Jeg bruger primært min virksomhedskonto som en ekstra opsparing, da jeg holder min privatøkonomi og virksomhedsøkonomi adskilt
Derudover har jeg indtil videre regnet med at betale skatten af årets overskud i forbindelse med årsopgørelsen i 2027, for for løbende gennem året.

Hvad skal jeg gøre med overskuddet?

I år forventer jeg et overskud på mindst 23.000 kr. efter virksomhedens udgifter, men før skat. Jeg vil gerne have så meget som muligt ud af pengene som muligt! 

Jeg har selv tænkt på nogle muligheder, men jeg kunne godt bruge nogle råd, tips eller idéer til hvad i syntes jeg skulle gøre, eller hvad i havde gjort.

Jeg ser disse muligheder at bruge mine penge på.

1. Behold overskuddet på min virksomhedskonto og derfor betale skat af de 23.000 kr. Derved vil jeg få cirka 13.000 kr. udbetalt til min privatkonto og kan derfor bruge dette som en reserve til virksomheden.
2. Investere i bedre udstyr, som kan forbedre min virksomhed. F.eks. bedre computer, tastatur, mus, skærme eller lignende ting.
3. Bruge nogle af pengene på markedsføring, for at skaffe flere kunder. f.eks. SEO eller annoncering

Jeg vil gerne have virksomheden til at vokse på sigt. Mit mål ville være at nå et årligt overskud på cirka 100.000 kr., når virksomheden er blevet mere etableret. Jeg ønsker dog fortsat at drive den som et sideprojekt ved siden af mit fuldtidsarbejde.

Så hvad er jeres råd?

Ville I geninvestere overskuddet i virksomheden, eller ville I betale skatten og udbetale resten til jer selv privat? Eller er der andre muligheder, jeg burde overveje?

Og hvis der er nogle af jer, som også har en lille virksomhed ved siden af jeres primære arbejde, hvad gør I med overskuddet?

Tak for jeres beskeder på forhånd!

Vores situation lige nu:

Vi er 2 voksne, og 2 børn under 4 år i husstanden. Vi bor i et parcelhus i en nabokommune til Aarhus, som i efteråret sidste år blev vurderet af ejendomsmægler til 3-3,2 millioner. Vi har et fastforrentet realkreditlån på 4%, en restgæld på 1.925.000 kr., restløbetid på 26 år, og mulighed for afdragsfrihed i 10 år som vi ikke har benyttet os af. Ydelsen er på ca 11.000 om måneden. Jeg gætter på vi skal have skiftet tag på huset inden for 5-10 år.

Jeg arbejder med IT til en fin løn. Min kone går hjemme med den yngste. Vores økonomi hænger fint sammen, og vi sparer også en lille smule op hver måned, men ikke det helt store.

Vi overvejer at flytte til et andet område, hvor husene er billigere, og hvor vi vil kunne købe et tilsvarende hus til 1,5-1,7 millioner. Hvis vi antager at vi kan sælge vores nuværende hus for 3 millioner, og omkostninger til køb+salg er 175.000, kan vi altså stå tilbage med en restgæld på 6-800.000 kr., som vi med den samme månedlige ydelse på 11.000 kan betale helt ud på 5-7 år.

Årsagen er at der er en sandsynlighed for, at jeg om 5-10 år enten frivilligt eller ufrivlligt ikke længere arbejder med IT til en relativt høj løn, men i stedet har skiftet branche og er gået væsentligt ned i løn. Dette snakker vi om at forsøge at tage højde for allerede nu med denne manøvre, ved potentielt at eliminere udgiften til realkreditlån, som lige nu er vores suverænt største post.

Mit spørgsmål er om jeg helt har misforstået det? Når jeg læser andre tråde her på r/dkfinance om hvorvidt det er en god ide at betale sit hus helt ud, virker konsensus til at være, at det økonomisk er smartere med afdragsfrihed når man når 60% belåning, og så investere pengene i aktier. Der bliver især argumenteret for at likviditet er det aller vigtigste, hvilket man ikke har med pengene bundet i mursten.

Jeg kan egentlig godt følge det, men jeg tænker bare, at kommer der en økonomisk nedtur, som fx medfører at jeg bliver fyret + huspriserne stagnerer + aktiemarkederne falder, så er man vel alt andet lige bedre stillet uden et realkreditlån der skal vedligeholdes hver måned? Vi ville formentlig kunne klare os en længere periode på dagpenge, hvis vi ingen gæld havde. Hvis vi har et realkreditlån og i stedet har investeret, vil vi enten være nødt til at sælge huset, eller aktier på et ikke optimalt tidspunkt.

Et par ekstra ting:

- hvis vi flytter i et billigere hus, betaler lånet ud, og jeg ender med at beholde mit IT job, så vil vi investere pengene fra realkreditydelsen.

- Området vi kigger på de billigere huse i har nogle andre gode kvaliteter, og da vi sidst var på boligmarkedet overvejede vi at flytte dertil alene pga dem.

- Ideelt set skal min kone ikke arbejde før børnene er store, men hun kan om nødvendigt tage et deltidsjob.

- Vi er generelt rimelig risikoaverse.

Hejsa!

Har modtaget denne fra en periode hvor vi ikke har ejet huset - tænker det er pga. de nye vurderinger osv.

Men kan simpelthen ikke gennemskue om vi skal have penge retur, skylder penge, eller hvis vi får penge - skal tidligere ejer så have del i dem?

Hej,

Jeg har kr. 500.000 som jeg ønsker at investere i noget langsigtet, lav omk. Lav risiko, da jeg ikke skal står og skal bruge pengene.
Er blevet anbefalet nogle globale indeks, men da jeg ikke har den store viden indenfor dette, vil jeg høre hvad I kunne forestille, at jeg gjorde?

Jeg har sideløbende en fin pension og en aldersopsparing der kører, så tænker evt. at maxe ask ud for konen og jeg og så måske noget lidt mere risikovilligt med det resterende.

Tak!

Hej med jer,

Min arbejdsgiver indbetaler i øjeblikket 9.308 kr. om måneden til min pensionsordning hos Danica.

Jeg ser løbende opslag herinde om indbetalinger til ratepension og de tilhørende skattefordele, og det har fået mig til at overveje, om jeg overser noget.

Jeg har tidligere drøftet emnet med en kollega fra vores Tax-afdeling, som forklarede, at jeg formentlig allerede udnytter det maksimale fradrag gennem min arbejdsgiveradministrerede pensionsordning.

På den baggrund har jeg hverken oprettet en særskilt rate pension hos eksempelvis Nordnet eller foretaget ændringer i min forskudtopgørelse. Men nu er jeg blevet lidt nysgerrig på, om jeg har forstået reglerne korrekt.

Er der nogen herinde, der har erfaring med samspillet mellem arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, det årlige loft for rate pension og forskudsopgørelsen?

Er der noget, jeg bør være særligt opmærksom på, eller bliver skatte fordelene allerede udnyttet automatisk gennem min arbejdsgiver?

Som en anden stalker, har jeg fulgt diverse diskussioner her inde i et stykke. Og efterhånden som man lære lidt mere om emnet, begynder man jo hurtigt at lide af ''Jeg ved bedst''. Og jeg har en tanke, som jeg gerne vil trykteste med resten af cirklen:

Når man kigger på hvilke ETF'er der bliver forslået til at fylde ASK'en op, kan det tælles på en hånd hvilken brede, internationale, ikke-aktiv forvaltede fonde der foreslås. og tit læser jeg folk der skriver 'fyld den op, og glem den de næste 10-20 år', men bliver man ikke nød til at forholde sig til årligt, når de 17% skal betales? som tiden går (og jeres fonde stiger) kan det jo blive ikke helt små beløb.

Lad os sige at værdien af din ASK er steget til 1 mil, det jo alligevel 170k du så skal smide i skat.

Jeg har selv fået skrabet det fulde beløb til at fylde ASK'en op, og jeg går og overvejer hvordan den skal fordeles. Jeg overvejer strategien der hedder at vælge distribuerende fonde, betale 17% af udbyttet og så geninvesterer igennem månedsopsparingen, som jo selvfølgelig bliver beskattet med den klassiske 27/42. Men som jeg ser det, har den 'tilgang' den fordel at jeg ikke skal have ekstra penge op af lommen.

Så hvorfor ikke denne tilgang, er jeg bare helt skæv på den?

Hej Reddit!

Jeg vil gerne lære så meget som muligt om privatøkonomi, men er i tvivl om, hvordan jeg bedst muligt griber det an.

Er det bedst at læse bøger, lytte til podcasts, eller noget tredje?

Jeg vil gerne lære om det hele. Fra budget, opsparing og pension til investering, skat og boligøkonomi osv...

Hvordan har I selv lært om privatøkonomi, og metoder vil I anbefale?

Jeg har søgt lidt på nettet og AI, men jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal registrere det.

Jeg blev opsagt i juni og fik løn til og med september. Jeg er så på dagpenge i oktober, november og december. Jeg havde rettet forskudsopgørelsen for dette, hvor jeg ændrede hvor meget jeg havde tjent, hvor meget jeg forventer fra dagpenge osv.

Jeg har bestilt feriepenge (43.000kr før skat for 14 feriedage). Jeg har bestilt feriepenge 17. November til 4. December.

Jeg har aldrig prøvet det her med at blive opsagt og skulle tilføje feriepenge efterfølgende. Det er lidt forvirrende når jeg prøver at finde ud af hvor jeg tilføjer hvad på forskudsopgørelsen.

Så jeg ville høre om nogen herinde kort ville forklare hvor i forskudopgørelsen jeg skal ændre og tilføje de 43.000 kr (før skat) feriepenge jeg kommer til at få for min 14 dages ferie?

Kære Reddit krigere

Jeg er helt ny indenfor aktier. Jeg har et ønske om at starte med at investere 30-50.000 kr og her efter 250-500 kr i måneden. Jeg ønsker at gøre det med mellem risikospredning - og nogle med erfaringer her til, har læst man ikke kan miste meget mere end 8.000 hvis det går helt galt?

Jeg har både en aktiesparekonto og et aktiedepot - jeg ved ikke hvad jeg skal vælge.

Umildbart ønsker jeg at have dem stående i 4-5 år, og måske endda kun trække nogle af pengene ud på det tidspunkt og stadig lade det vækste med 250-500 kr/md.

Hvordan skal jeg starte, hvad kan jeg gøre og hvad kan jeg forvente - og er der nogen der kan forklare det så det giver mening, jeg har først at læse lidt her inde men jeg forstår ikke rigtig hvad der bliver skrevet om.

Jeg er nysgerrig.

Er selv lige blevet gift, men vi har ikke fælles økonomi. Han tjener næsten det dobbelte af mig, men han har også to børn fra tidligere (og de er ikke billige i drift (teenagere), ikke fordi jeg på nogen måde har et problem med det) og så har vi snart to fælles børn.

Vi ejer intet sammen.

Vi overvejer at købe en andelsbolig til omkring 750.000 kr., og tanken er, at vi kunne låne pengene af min fars holding.

Er der nogen her, der har prøvet noget lignende, enten som låner eller som ejer af holdingen? Hvordan gik det, og var der noget, I først opdagede bagefter?

Vi regner med et ordentligt gældsbrev med markedsrente og afdrag, men jeg er nysgerrig på, om der er faldgruber, vi ikke har tænkt på. Skat er det, jeg er mest i tvivl om.

Tak på forhånd